Et dansk-tysk skoleprojekt tager typisk dobbelt så lang tid at planlægge som et rent dansk eller tysk forløb. Denne vejledning fra Region Sønderjylland-Schleswig er lavet som en praktisk skabelon, der hjælper lærere og pædagoger hele vejen igennem – fra den første idé til den afsluttende evaluering.
Vejledningen følger elevmødets faser. Først forberedelsen: formål og forventninger, valg af partnerskole, jura og databeskyttelse, budget og tidsplan samt forslag til, hvordan klasserne kan lære hinanden at kende på forhånd. Derefter følger konkrete tjeklister til dagen før, til selve rejsen og til gennemførelsen af mødet, hvor der er fokus på icebreakers, gruppeinddeling, pauser og på at gæsterne føler sig velkomne. Til sidst kommer opfølgningen med forslag til evaluering sammen med eleverne og med partnerskolen.
Undervejs er der kontaktoplysninger på konsulenter i Danmark og Schleswig-Holstein, der kan hjælpe med at finde en partnerklasse, samt henvisninger til materialer om nabosproget.
Hent hele vejledningen herunder.