Om Kulturfokus

Sammen skaber vi kultur på tværs af grænsen

Kulturfokus samler viden og inspiration for alle, der vil styrke det dansk-tyske kultursamarbejde i Region Sønderjylland-Schleswig.

Et fælles sted for dansk-tysk kultursamarbejde


Kulturfokus er Region Sønderjylland-Schleswigs hjemmeside om kultur, nabosprog og borgernære møder. Her får du et indblik i det dansk-tyske kultursamarbejde og i de mange aktiviteter, der foregår på tværs af grænsen. 

 Kulturfokus giver dig viden, inspiration og konkrete muligheder for at engagere dig. Du kan blandt andet holde dig orienteret om aktuelle aktiviteter, hente materialer og publikationer, finde rådgivning og læse om støttemuligheder. Hjemmesiden henvender sig til kulturaktører, foreninger, uddannelsesinstitutioner, samarbejdspartnere og borgere med interesse for grænselandet. 

 På siden fortæller vi især om de projekter og initiativer, som Region Sønderjylland-Schleswig og partnerskabet står bag. Det kan være alt fra kultur og historie til nabosprog, undervisning og demokrati. Fælles for aktiviteterne er, at de bringer mennesker, organisationer og institutioner sammen på tværs af den dansk-tyske grænse. 

Er du interesseret i andre dele af Region Sønderjylland-Schleswigs arbejde, eller søger du generel information om regionen, kan du besøge www.region.dk 

Kulturaftale Sønderjylland-Schleswig


Kulturaftale Sønderjylland-Schleswig er en af Region Sønderjylland-Schleswigs fælles kulturindsatser. Kulturaftalen indgås for fireårige aftaleperioder og blev indgået første gang i 2013. De fireårige aftaleperioder giver tid til at udvikle og løbende tilpasse de fælles kulturprojekter og aktiviteter på tværs af den dansk-tyske grænse, som kulturaftalen danner ramme om. Den aktuelle aftale løber fra 2025 til 2028.

Partnerne bag Kulturaftale Sønderjylland-Schleswig ser deres fælles indsatser i aftalen som en mulighed for at skabe værdi gennem vidensdeling, fælles læring og styrket samhørighed i det dansk-tyske grænseland. Gennem samarbejde om målrettede indsatser, støtte til talentudvikling og synliggørelse opstår der en synergi, der for partnerskabet rækker ud over de enkelte kulturelle oplevelser og aktiviteter. Aftalen indgås ud fra en tro på, at samarbejdet gør partnerne i stand til at opnå resultater og fordele, som de ikke ville have kunnet opnå hver for sig.

Borgerprojektfonden


Borgerprojektfonden hjælper borgere, foreninger, institutioner og organisationer med at omsætte gode idéer til konkrete dansk-tyske aktiviteter og projekter.

Gennem økonomisk støtte til projekter, netværk og møder skaber fonden nye muligheder for samarbejde og fællesskab på tværs af den dansk-tyske grænse. Målet er at styrke forståelsen for nabolandets kultur, sprog og samfund og gøre det lettere for mennesker at mødes og skabe relationer på tværs af grænsen.

Borgerprojektfonden tilbyder støtte gennem flere forskellige puljer og hjælper hvert år med at realisere projekter inden for blandt andet kultur, uddannelse, demokrati, natur, fritid og fællesskab.

Projekt NETE


NETE er et dansk-tysk samarbejdsprojekt, der arbejder for at skabe stærkere forbindelser mellem mennesker, foreninger, organisationer og offentlige institutioner på tværs af grænsen.

Gennem netværk, kompetenceudvikling, vidensdeling og konkrete aktiviteter hjælper NETE aktører med at finde hinanden, udvikle samarbejder og skabe nye projekter. Projektet har særligt fokus på områder som livskvalitet og sundhed, natur og klima samt demokrati og medborgerskab.

Målet er at gøre det lettere at samarbejde på tværs af Danmark og Tyskland – til gavn for både borgere, foreninger og offentlige aktører i grænseregionen.

Region Sønderjylland-Schleswig og kultursamarbejde på tværs af grænsen


Region Sønderjylland-Schleswig er et formaliseret samarbejde mellem danske og tyske kommuner og regionale myndigheder i grænseregionen. Siden 1997 har partnerskabet arbejdet for at styrke samarbejdet og kontakten på tværs af den dansk-tyske grænse. Når det gælder det fælles kulturelle samarbejde, har partnerskabet siden 2013 også betegnet sig som Kulturregion Sønderjylland-Schleswig. 

Kulturen spiller en central rolle i Region Sønderjylland-Schleswigs arbejde, fordi møder om kultur, sprog og fælles historie kan bidrage til gensidig forståelse og et stærkt fællesskab i grænseregionen. Visionen for det fælles kultursamarbejde er derfor, at kulturen er drivkraft for udviklingen af fællesskabsfølelsen i grænselandet. 

Organisation på kulturområdet

Kulturudvalg Sønderjylland-Schleswig er den politiske styregruppe for de fælles kultur- og nabosprogsprojekter, herunder Kulturaftale Sønderjylland-Schleswig. Udvalget fastlægger de overordnede rammer for kultursamarbejdet og prioriterer de fælles indsatser. Kulturudvalget har vedtaget en tiårig kulturstrategi for perioden 2020-2030. 

Kulturfaggruppe Sønderjylland-Schleswig består af repræsentanter fra de ni partneres kulturforvaltninger. Gruppen rådgiver projektaktører og bidrager til udviklingen og gennemførelsen af fælles kulturprojekter i regi af Region Sønderjylland-Schleswig. 

Teamet for kultur, sprog og borgermøder på Regionskontor & Infocenter koordinerer og gennemfører de kultur-, sprog- og borgernære projekter, som Kulturudvalg Sønderjylland-Schleswig eller Bestyrelsen for Region Sønderjylland-Schleswig beslutter.  
Teamet gennemfører bl.a. aktiviteter under Kulturaftale Sønderjylland-Schleswig og administrerer to initiativer, der støttes af Interreg Deutschland-Danmark: Interreg-projektet NETE og Borgerprojektfonden. 


Nærmere informationer om organisering findes på www.region.dk  

Har du brug for hjælp?


Har du spørgsmål til Kulturfokus eller det dansk-tyske kultursamarbejde? Du er altid velkommen til at kontakte os. Vi hjælper gerne med at finde den rette medarbejder, svare på spørgsmål og pege dig videre til relevante muligheder, projekter og samarbejdspartnere.

Region Sønderjylland-Schleswig

Region Sønderjylland – Schleswig
Regionskontor & Infocenter
Lyren 1, DK-6330 Padborg

Følg kulturen på tværs


På vores sociale medier deler vi nyheder, arrangementer, projekter og inspiration fra Region Sønderjylland-Schleswig. Her kan du følge med i kulturlivet på begge sider af grænsen og få indblik i de mennesker, fællesskaber og initiativer, der skaber forbindelser gennem kultur.

Se glimt fra aktuelle events, bliv inspireret af nye samarbejder og følg med i, hvordan kultur bringer borgere, foreninger og aktører tættere sammen på tværs af sprog, kommuner og traditioner.

Tilmeld nyhedsbrev


Vil du altid være opdateret og ikke gå glip af nyheder fra Region Sønderjylland-Schleswig? Tilmeld dig her:

Great! We’ve received your information.

Dette websted er registreret på wpml.org som et udviklingswebsted. Skift til en produktionssitenøgle for at remove this banner.