Ung Kult IVÆRK

Søg støtte til unges kulturprojekter i grænseregionen

Er du under 25 år og bor i Region Sønderjylland-Schleswig? Gennem Ung Kult IVÆRK kan du søge op til 30.000 kr. til workshops, camps, netværksmøder eller helt nye ungemiljøer. Både danske og tyske unge kan søge, og du behøver ingen ansøgningserfaring.

Hvad kan du søge penge til?


Ung Kult IVÆRK støtter projekter, der skaber kulturelle fællesskaber blandt unge. Det kan være workshops, camps, netværksmøder, eksperimentarier eller opbygningen af helt nye ungemiljøer. Det afgørende er, at aktiviteterne er tænkt og drevet af unge selv, og at de finder sted i Region Sønderjylland-Schleswig. Både danske og tyske unge op til 25 år kan søge, og der er særligt fokus på unge i landområder, som sjældent har adgang til de netværk og ressourcer, der findes i de større byer.

Under Ung Kult IVÆRK ligger desuden puljen FØRSTE GEAR, som er målrettet nye kulturmagere og idéer, der endnu ikke er afprøvet. Her kan du søge op til 20.000 kr. og få svar inden for en måned. Du behøver ingen erfaring med ansøgninger, og du kan sende din idé ind som video, tegning eller lydbeskrivelse i stedet for et traditionelt skema. Undervejs hjælper det rådgivende udvalg Critical Fr

Første Gear: Tre temaer du kan søge inden for


FØRSTE GEAR støtter særligt tre slags projekter:

  • Ægte Nørd: alle nicher og nørderier, lige fra strikke- og dansenørder til rollespil og stemmetræning.
  • Langt Ude: alt der ligger langt fra normerne eller langt fra byerne, for eksempel silent disco i skoven, scootermaling eller ornitologiske tegneudflugter.
  • Vi Mødes: stærke mødesteder som klubhuse, strikkehold, madklubber eller bookinggrupper.

Temaerne er brede med vilje. Puljen er risikovillig og støtter gerne projekter, der endnu ikke er afprøvet. Ligger din idé et sted mellem to temaer, eller passer den ikke helt ind i nogen af dem, er det ikke en grund til at lade være med at søge.

Download flyeren her.

 

 

 

Hvad vil Ung Kult IVÆRK?


Kulturaftale Sønderjylland-Schleswig er partner i Ung Kult IVÆRK, der arbejder for at styrke kreative fællesskaber og kulturel skabelse blandt unge i hele Danmark. Ambitionen er at skabe varige forandringer i unges kulturelle engagement ved at bygge bro mellem land og by og give unge mulighed for at forme fremtidens kultur.

Projektet hviler på fem principper:

  • Unge som drivkraft: unge leder og bidrager på deres egne præmisser.
  • Aktiviteter på tværs af landet: netværksmøder, workshops, camps, eksperimentarier og kulturarrangementer, der er designet og drevet af unge.
  • En sammenhængende bevægelse: kunstneriske og kulturelle fællesskaber forbindes på tværs af kommuner og regioner, så unge kulturskabere kan samarbejde, lære og inspirere hinanden.
  • Mangfoldighed og tilgængelighed: særligt fokus på unge i landområder, der ofte mangler adgang til de ressourcer og netværk, som findes i de større byer.
  • Vidensdeling: erfaringer dokumenteres og deles, så andre unge kulturskabere kan bygge videre på dem.

Du kan læse mere om projektet og søge støtte på ungkult.dk.

Følg kulturen på tværs


På vores sociale medier deler vi nyheder, arrangementer, projekter og inspiration fra Region Sønderjylland-Schleswig. Her kan du følge med i kulturlivet på begge sider af grænsen og få indblik i de mennesker, fællesskaber og initiativer, der skaber forbindelser gennem kultur.

Se glimt fra aktuelle events, bliv inspireret af nye samarbejder og følg med i, hvordan kultur bringer borgere, foreninger og aktører tættere sammen på tværs af sprog, kommuner og traditioner.

Tilmeld nyhedsbrev


Vil du altid være opdateret og ikke gå glip af nyheder fra Region Sønderjylland-Schleswig? Tilmeld dig her:

Great! We’ve received your information.

Dette websted er registreret på wpml.org som et udviklingswebsted. Skift til en produktionssitenøgle for at remove this banner.